Forskellen mellem Easee Lite eller Zaptec Go?

Easee og Zaptec er begge førende premium fremtidssikrede ladebokse fra Norge. Easee er solgt i godt 600.000 stk. og Zaptec i godt 250.000 stk. i Europa.

App

Begge ladebokse kan styres via app og begge kan fjernstyres og tidsindstilles. De kommer begge med betalt 4G (LTEm) i hele produktets levetid og Wifi, dog kan man også tilgå Easee med Bluetooth.

Opladningshastighed
Easee er en 11 kW oplader, og Zaptec er en 22 kW oplader. 22 kW er kun nødvendigt, hvis din bil kan oplade med 22 kW, og din husstand kan levere 22 kW (32A) strøm. Langt de fleste biler kan kun lade med 11 kW og de færreste huse har 32A til rådighed. Normalt har en husstand 25-35A til rådighed, og det rækker til 11 kW opladning. Skal du lade med 32A, så skal du have opgraderet hele din installation til min. 50A (1A koster ca. 1.500 pr. stk. hos el-selskabet, hvis der er strøm til rådighed til det).

Strøm og fasebalancering

Begge ladebokse kan strømbalancere, men det er kun Easee, som kan fasebalancere. Dette er vigtigt ved flere ladebokse, hvor der også lader hybridbiler i kredsløbet.

Solceller

Ønsker du at bruge din ladeboks til solceller via Equalizer, så skal du vælge Easee, da Zaptec ikke har lanceret solcellestyringen.

Skalérbarhed

Begge ladebokse kan sættes op i kredsløb med 3 ladebokse, som kan strømbalancere mellem dem. Med Easee kan der også fasebalanceres.

Størrelse

De er cirka på samme fysiske størrelse. Størrelsen er ca. A4 papirstørrelse og en dybde på omkring 10 cm. Design er jo en smagssag.

Ved flytning

Flytter du til ny adresse, så kan du tage ladeenheden ud af Easee ladeboksen og opsætte den på ny adresse. Ved Zaptec kræver det en installatør at tage ladeboksen ned.

Tilbage til blog

Video med installationsvejledning til Zaptec Go