HOMECHARGE

Refusion og Serviceaftale

Refusion af elafgift


Med et serviceabonnement fra HomeCharge kan du få refusion af elafgift fra Skat jf. gældende regler. Betaler du ikke fuld elafgift, kan du ikke få refusion (elvarme, varmepumpe, solceller osv.). Se mere hos Skat her.


Baggrund

For at fremme antallet af elbiler i Danmark findes en refusionsordning for elafgift fra Skat*. Ordningen kræver en serviceaftale fra en ladeoperatør og er gældende til udgangen af 2030. Gældende sats fremgår af www.skat.dk. Der udbetales altid det til enhver tid gældende beløb HomeCharge kan modtage fra Skat. Elafgiften nedsættes gradvist frem mod 2030.


El-afgiften kommer tilbage fra 1.7.2023

Regeringen vedtog i 2022 en Vinterpakke for første halvår af 2023, som skulle hjælpe med at reducere udgifterne til strøm til alle danskere på grund af de høje og svingende energipriser. Elafgiften blev i praksis nedsat til ~0 kr./kWh fra 0,9 kr. inkl. moms. Den 1. juli 2023 kommer el-afgiften på 0,87 kr./kWh dog retur, og det betyder, at du igen skal betale el-afgift af den strøm, som du køber af dit el-selskab. Du får altså igen refusion af el-afgift på strøm anvendt til opladning af din el-bil.


Ændring i moms af el-afgift

Skatterådet har i efteråret 2022 præcisieret, at der kun må tilbagebetales refusion inkl. moms, når en kunde også køber el igennem en ladeoperatør. Er du ikke elkunde hos din ladeoperatør vil du derfor ikke få momsen af elafgiften refunderet fra den 1. juli 2023. Ladeoperatører uden elaftale kan dog stadig refuceres moms svarende til størrelsen af den månedlige abonnementspris. Det betyder, at refusionsbeløbet reduceres med momsbeløbet, så den gældende takst fra 1.7.2023 er 0,67 kr./kWh.


Udbetaling af refusion

For at sikre en smidig og enkel udbetaling anvender vi Nets betalingsservice, da det er den mest sikre og stabile udbetaler. Hos os skal du ikke opdatere kortoplysninger eller risikere at mangle udbetaling pga. udløbet betalingskort eller stå for udbetalingen selv i app.


Opgørelsen foretages pr. 30. juni og pr. 31. december og kan ses i din Nets betalingsserviceoversigt for februar og august måned. Refusionen udbetales primo februar og august.


Følg dit forbrug

Du kan følge dit forbrug på Easee App og Easee Cloud (easee.cloud). I Easee Cloud kan du hente detaljerede forbrugsrapporter under "Forbrug".


Serviceaftale


HomeCharge har den bedste ladeboks og nok den bedste service og support på markedet.


Årets Easee Partner i Europa i 2022

Vi er eksperter i servicering af Easee ladebokse - Vi arbejder kun med Easee og ingen ved mere om Easee end os i Danmark. Vi har altid et lager af Easee produkter tilgængelige i forbindelse med servicesager. Easee er en af de mest stabile ladebokse på markedet, men skulle der mod forventning opstå problemer, sikrer vi lynhurtig support og eventuelt udskiftning af din boks.


Hos HomeCharge har vi en landsdækkende serviceorganisation, hvor ensartethed, viden og kvalitet sikres til vores tusindvis af kunders store tilfredshed.

Serviceaftale med ombytning

Til dig som selv vil stå for returforsendelsen og udskiftning (plug and play). 

Det får du

  • Gældende refusion af el-afgift
  • Diagnosticering via fjernadgang og support
  • Ombytning af enhed, hvis problemet ikke kan løses via fjernsupport
  • Betalt returlabel og gratis emballage
  • Særligt uddannede Easee supportere
  • Ingen skjulte gebyrer ─ heller ikke hvis hele din enhed skal ombyttes
  • Sikker fuldautomatisk udbetaling via Betalingsservice
  • Automatisk læsning af kWh forbrug
  • Tilgængelighed alle hverdage

 Oprettelse/opsigelse 0 kr.

 39 kr/md indtil 30/6-23

Herefter 79 kr/md 

Service på adressen

Til dig, som ønsker en serviceaftale, og hvor du ikke selv ønsker at foretage dig noget. Ved fejl på ladeboksen kommer der en tekniker på din adresse senest næste arbejdsdag.

Det får du

  • Alt fra den almindelige serviceaftale
  • Tekniker kommer på din adresse senest næste hverdag, hvis vi ikke kan løse problemet via fjernsupport

Oprettelse/opsigelse 0 kr.

59 kr/md indtil 30/6-23

Herefter 99 kr/md


Du kan udskyde opstart af serviceaftale

Ønsker du installation af ladeboksen straks, men ønsker du først at starte serviceaftalen, når du modtager din bil, så skriv det i bemærkningsfeltet på bestillingen.